Om os

I 2016 fusionerede GN-Højtryk og SA-VI Industrirens. Dette var et resultat af et langvarigt samarbejde og en naturlig udvikling for begge firmaer, idet synergien mellem virksomhederne har været enorm stor. GN-Højtryk - et ungt firma i udvikling med store ambitioner og fuld fart på og SA-VI Industrirens et veletableret foretagende med stor erfaring i industrien. Begge firmaer med et fast og solidt kundegrundlag og godt netværk.
Fælles for begge firmaer var og er stadigvæk at chefen selv hopper i tøjet når det er nødvendigt – Det handler om at vise vejen frem !
Vi dækker nu alle opgaver indenfor kategorierne Højtryk/Mammut/Slamsugning og med en bred vifte af engagerede og erfarne medarbejdere er ingen opgave længere for stor til os.
Vi har på trods af lidt vokseværk formået at bevare den nære relation til selv de små kunder og det bekræfter vores vision om at bevare begge ben på jorden i en branche hvor industrien fylder meget sammenlignet med de private kunder og den lille entreprenør. Hos os er alle lige og bliver behandlet derefter. Vi plejer at sige ”at her får alle særbehandling”
Vi har dog alligevel fået lidt storhedsvanvid og betragter dermed os selv som værende førende indenfor betonspuling og hydronedbrydning med spulerobot.
Vi har de seneste mange år været hovedleverandør af højtryksydelser til byggeriet ”Metroringen”, hvor kvalitetskravene til det udførte højtryksarbejde har været af en hidtil uhørt høj standard.

Med fokus på at levere hele pakken til vores kunder, tilbyder vi udover højtryksspuling, slamsugning, tørstofsugning samt betonarbejde af forskellig karakter.
Vores baser er henholdsvis Dragør og Nykøbing og vi dækker som udgangspunkt hele landet
Ingen opgave er for stor eller for lille

KVALITET – EFFEKTIVITET – TILFREDSE KUNDE

Kvalitet
Hos os får alle opgaver topprioritet. Ingen opgaver er for store eller for små. Ingen opgave er løst før kundens forventninger er indfriet.

Effektivitet
Højtryksarbejde kræver det rigtige grej og vores anlæg er derfor udstyret og serviceret efter alle kunstens regler. Vi har en bred vifte af folk med ekspertice og sammensætter derfor lige netop det team du har brug for.

Kundetilfredshed
Dine forventninger er vores mål. Vi har store forventninger til os selv og derfor er den eneste kunde vi ønsker – en tilfreds kunde.
Vi arbejder dag/nat alt efter jeres behov og ønsker.

Sikkerhed
Vi stiller store krav til sikkerheden – det gælder både dine, vores og omgivelsernes. En sikker arbejdsplads er et must i vores branche.

Samarbejde
Vi ser frem til at høre fra dig med henblik på at etablere et samarbejde så hvis du er ude efter en pålidelig, servicemindet og konkurrencedygtig samarbejdspartner så giv os et kald og lad os tage en snak om fremtiden. Vi er kommet for at blive og vi sætter en ære i at løse netop dit problem.